Dagsarkiv: tirsdag, 22. juli 2025, 21:45

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er cirka nitten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at gennemse de 494 billeder, Canon og jeg nåede at fotografere i løbet den anden dag i min Skat og min sytten dage lange forsommerferie, så jeg kan finde ud af, hvor mange af dem, der skal gemmes, og hvor mange af dem, der skal slettes, samt hvor mange af dem, Wivi gerne vil have en kopi af.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, ti uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Husk at …


Hverdagen, Oplevelser.

… det er i aften, der er mulighed for at opleve den anden af årets tre gratis byparkskoncerter i Roskilde Bypark, det er indie-pop gruppen Yör, der står for opvarmningen af publikum, der efterfølges af Karoline Funder, før aften afsluttes af Frida Saiya.

Der er mulighed for at købe drikkevarer samt mad fra klokken 18:30 og musikken starter ved 19:30 tiden.

Maria Magdalenes dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Maria Magdalenes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge evangelierne var der tre forskellige kvinder i Jesus liv, der hed Maria Magdalene, og den af dem, der mindes i dag, er højst sandsynlig Den Hellige Maria Magdalene, det vil sige Magdalene på vestbredden af Genezaretsøen, som Jesus helbredte fra “syv onde ånder”, da hun var den af de tre omtalte kvinder, der fulgte og tjente ham i Galilea.

Ifølge Lukas evangeliet var Maria Magdalene den synderinde, det vil altså sige prostitueret, der vædede Jesus fødder med sine tåre. Maria Magdalene var til stede ved Jesus korsfæstelse og senere gik hun sammen med to andre kvinder ud til hans grav, som de fandt tom.

Evangelisten Markus fortæller, at den første person, den opstandne Kristus altså Jesus viste sig for, var Maria Magdalene, og evangelisten Johannes tilføjer, at Herren gav hende et budskab, som hun skulle give videre til de øvrige apostle.

Selvfølgeligt er der også et vejrvarsel om Maria Magdalenes dag og det siger: “At Maria Magdalene græder gerne” altså at det meget ofte regner på denne dag.