Månedsarkiv: juli 2025

Delvis skriveblokering


Hverdagen.

Min blog er ikke lukket, den er heller ikke sendt på orlog eller sat på pause, for jeg har stadigvæk masser af lyst til at blogge samt skrive på den, og jeg har stadigvæk masser af ting, jeg har lyst til at fortælle samt skrive om, men det er lige som, ordene bare ikke lige kan finde vej fra mit hoved via mine finger og computerens tastatur til min blog.

Jeg har flere gang før oplevet denne form for blokring eller retter manglede samarbejde imellem min hjerne samt min krop, og også denne gang skyldes det nok en kombination af eftervirkningerne af alt det, der i løbet af det sidste halve års tid, hvor der igen har været en masse praktiske opgaver, der har krævet masser af både fysisk og psykisk opmærksomhed fra mig, alt det jeg indtil videre har været igennem i løbet af mit liv samt at jeg lige for tiden bare ikke rigtigt kan finde hverken fysisk og psykisk energi samt tid til at blogge og når jeg så endelige som lige nu, hvor jeg sidder i vores stue ved vores spisebord foran den bærbare computer samt har masser af lyst til at blogge, så lykkedes det desværre igen bare ikke for mig at få det til at blive til et nogenlunde læsbart blogindlæg.

Så nu slukker jeg for den bærebar computer samt sætter mig i den ene af vores to sofaer sammen med den igangværende bog og så håber jeg, at lige stille tid sammen med den kan give mig lidt både fysisk og psykisk energi, jeg kan bruge af resten af dagen.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var år 2025s 30. hele weekend samt de seksten første dage af årets 23 dage lange sommerferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er min elskede Skat og jeg allerede nået til den syttende samt syvende sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets trettende Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets trettende Formel 1 løb, der køres på Circuit de Spa-Francorchamps i Belgien, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, elve uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets trettende Formel 1 løb, så siden klokken 15:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets trettende Formel 1 løb, der køres på Circuit de Spa-Francorchamps i Belgien i morgen.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets tredje Formel 1 sprintløb, der køres på Circuit de Spa-Francorchamps i Belgien, så siden klokken 11:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er cirka atten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at gennemse de 269 billeder, Canon og jeg nåede at fotografere i løbet den niende dag i min Skat og min sytten dage lange forsommerferie, så jeg kan finde ud af, hvor mange af dem, der skal gemmes, og hvor mange af dem, der skal slettes, samt hvor mange af dem, Wivi gerne vil have en kopi af.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, elve uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.