Dagsarkiv: lørdag, 9. august 2025, 21:45

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 221., sommerens 70. og august måneds niende af slagsen over Køgevej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka seksten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, tretten uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er cirka tretten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg indtil videre meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.

Hvordan kan det være …


Hverdagen, Årets gang.

… at når det nu allerede er fem år samt tre måneder siden, Poul døde, at jeg så stadigvæk ikke har taget eller kan tage mig sammen til at slette hans telefonnumre i min mobiltelefons telefonbog ?

For inderste inde ved jeg jo udemærket godt, at jeg aldrig nogensinde mere kommer til at ringe til ham eller sende en mms eller sms til ham.