Dagsarkiv: onsdag, 20. august 2025, 18:00

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har et af Burd.dk’s bude lige afleveret to pakker fra AliExpress, så lige så snart jeg har strøget det nyvasket tøj samt puttet det på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Årets gang.

Nu er det fem år, fjorten uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Husk at …


Hverdagen, Oplevelser.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den tredje af august måneds fire meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage og i år er det Henrik Denman, Gorm Bruun Hansen, Kaj V. Hansen og Torben Kristensen, der vil skiftes til at være fortæller samt guide på byvandringerne.

Aftenens mødested er ved springvandet på Stændertorvet, hvorfra Henrik Denman tager deltagerne med rundt i Roskildes centrum samt fortæller om gadekunst samt de kunstværker, der er udstillet i Roskildes centrum.

Sankt Bernhards dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bernhards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bernhards dag og dagen er officiel mindedag for Bernard af Clairvaux, der blev født i år 1090 samt døde i år 1153. Han anset for at være cistercienser munkeordenens altså de såkaldte hvidebrødres samt hvidesøstres fader og i middelalderen var der flere cistercienserkloster i Danmark.

Det specielle kendetegn ved cistercienser munkeordenens klostrene var, at munkene var opdelt i to grupper, der blev holdt meget skrap adskilt selv om de boede under det samme tag. For de rige belæste brødre blev holdt for sig selv og de fattige arbejdsbrødre blev holdt for sig selv.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så blæser Bernhard hårdt.

En lun samt delvis skyfri morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka fjorten grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka femten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os endnu smuk samt solrig sommerdag.