Dagsarkiv: torsdag, 21. august 2025, 9:00

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Johanne Bille roman “Boghandel Blåregn” …

2025/08/21/0701.jpg

jeg købte den 27. juni i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, fjorten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige midt i ugen


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet torsdag morgen og dermed er vi nået til denne uges fjerde dag, midterste dag samt fjerdesidste dag.

For min elskede Skats og mit vedkommen er vi også nået til denne uges fjerde samt forhåbentligt næstsidste arbejdsdag og dermed er det sådant cirka næsten lige før, vi så meget småt kan begynde at kunne få øje på den noget så frygtelige efterlængtet weekend.

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka elve grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka tolv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd sommerdag.