Dagsarkiv: fredag, 22. august 2025, 21:45

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år samt femten uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Symforians dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Symforians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Symforians dag og dagen er officiel mindedag for en ung romersk mand, der i år 179 led martyrdøden ved halshugning, da han ikke ville ofre til gudinderne i Cybeletemplet og pudsigt nok så er det det eneste man ved om ham.

I det gammel danske bondesamfund betragtede mange Sankt Symforians dag som efterårets officielle startdato altså lige som vi nu gør det med den 1. september.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Symforians dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En halvlun samt klar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka ti grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er høj klar blå med kun ganske få små skyer, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en halvlun, smuk samt solrig sommerdag.