… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er cirka ti grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg indtil videre meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.
Nu er det fem år, femten uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 235., sommerens 84. og august måneds 23. af slagsen over Astersvej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
… at det er lørdag den 23. august 2025 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 100 dage til, det er den første december 2025 og at der dermed også er lige præcist 100 dage til, vi må åbne den allerførste låge i årets julekalender samt den allerførste gave i årets pakkekalender ?
For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagene slutter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag den 23. august 2025 slutter de frygtede Hundedage, der startede den 23. juli 2025. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.
Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til Jorden.
Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om, at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som “et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte“.
Med Hundedagens slutning slutter altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men altså også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes slutning desværre også, at sommeren er ved at være slut samt at efteråret med den efterfølgende vinter allerede er ved at være på vej til vores breddegrader.