Nu er det 5 år, 16 uger samt 3 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ægidius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ægidius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen munk, der ifølge legenden omkring år 700 kom til Arles i Sydfrankrig, hvor han levede som eneboer i en hule. Senere grundlagde han klosteret Saint-Gilles i Provience.

Sankt Ægidius regnes for at være en af den katolske kirkes fjorten såkaldte nødhjælpere altså helgener mennesker i fare eller nød især kan henvende sig til i deres bønner og han er værnehelgen for ammende mødre, halte og lamme personer samt tiggere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det er flot og klart vejr på Sankt Ægidius dag, bliver vejret smukt resten af måneden, da vejret på Sankt Ægidius dag varsler vejret for hele september.

… i hvert fald ifølge kalenderen. For lige nu, hvor jeg sidder i vores soveværelse ved mit skrivebord foran min computer, imens jeg skriver dette lille indlæg på min blog og jeg ser ud ad vinduet, er der ikke lige frem noget, der minder om en efterårsmorgen udenfor. For Solen er så meget småt ved at stå op, udendørs- temperaturen er lige nu cirka atten grader og vindens styrke er fire meter i sekundet her i mit område af Roskilde, hvilket som sådant vel ikke har ret meget med efterår at gøre ?

Ellers kan vi så småt godt begynde at mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhånden er aftaget med 3 timer og 40 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi simpelthen ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive et godt stykke over 6:00, før vi så småt kan begynde at få øje på Solens allerførste meget spæde stråler og på dette tidspunkt af døgnet har min elskede Skat og jeg for længst taget hul på dagens mange meget forskellige praktiske opgaver.

Naturen er også så småt begyndt at udskifte alle sommerens mange kønne grønne nuancer til en hel farvepalet i gule, orange, røde og brune af slagsen, og de allerførste visne blade er så småt begyndt at drysse ned fra buskede og træerne. Fuglene er også helt holdt op med deres glade morgensang og de fleste af årets plantepusser ude på altanen er så småt ved at takke af for i år.

På den anden side så er det jo ikke kun kedeligt samt sørgeligt, at det er ved at være efterår. For det betyder jo så også, at det snart er Halloween, og derefter er der ikke ret lang tid til det igen er jul samt nytårsaften. Så begynder et helt nyt år og inden længe begynder et helt nyt forår, der forhåbentlig bliver efterfulgt af et brag af en sommer, hvor Solen langt det meste af tiden vil bage fra en høj klar blå hel eller delvis skyfri himmel og dagtemperaturen vil ligge på den rigtige side altså den lune side af de 20 til 25 plus grader.

… og så var årets 35. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.