Dagsarkiv: tirsdag, 2. september 2025, 20:15

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 245. samt efterårets og september måneds anden af slagsen over Køgevej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2025/09/02/0501.jpg

… rispande ala Peter ( 250 gram hakket oksekød med maximalt 7% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Dagens sold


Hverdagen, Sold, Ænder.

Tredje stop på dagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Normal i Skomager- gade, hvor jeg lod mig friste til at købe seks forskellige gummi badeænder …

2025/09/02/0201.jpg

2025/09/02/0202.jpg

2025/09/02/0203.jpg

2025/09/02/0204.jpg

2025/09/02/0205.jpg

2025/09/02/0206.jpg

… der kostede 22,00 kroner per styk.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Bog & ide på Stænder- torvet, hvor jeg lod mig friste til at købe Kiera Cass roman “The Betrothed – Bind 1 – Forelsket” …

2025/09/02/0101.jpg

… der var sat ned fra 199,95 kronr til 40,00 kroner, samt denne lille kuglerunde fartglade plysset størrelse …

2025/09/02/0102.jpg

… der hedder Cruiser samt kostede 29,95 kroner.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, seksten uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 245. samt efterårets og september måneds anden af slagsen over Astersvej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Forsat en dårlig datter


Hverdagen, Årets gang.

I dag er det så lige præcist seksten hele års tid siden, jeg sådant helt åbent samt 100% ærligt indrømmede, at jeg nok med 100% sikkerhed er det, man med rette vil kunne kalde for en rigtigt dårlig datter, for i stedet for mere eller mindre at græde mine øjne ud af sorg samt skrive et langt tårevældet indlæg på min blog i anledningen af årsdagen for min mors død, hvori jeg udpenslede min store dyb sorg over min mors alt for tidlige død, så tillod jeg mig at forholde mig kritisk, men dog 100% saglig til både hende samt især hendes væremåde over for mig.

I de forløbende seksten års tid har jeg nået at tale med den psykolog, jeg gik hos fra medio maj 2009 til medio oktober 2009, min coach, min elskede Skat samt en lille håndfuld meget nære veninder, lige som jeg også har brugt mange rigtigt mange timer på at tænke over mit forhold både til min mor og på hendes indflydelse på både mig samt min barndom, og selv om det nok efter alle andres mening burde være ganske anderledes, så har intet af det ændret på mit dårlige forhold til samt min opfattelse af min mor. Jeg har simpelthen ikke rykket mig så meget som bare en lille bitte brøkdel af en millimeter væk fra det synspunkt, jeg havde for seksten års tid siden.

Min psykolog har sat et par håndfulde meget alvorlige psykiske diagnoser på min mor og selv om jeg af den vej er blevet klar over, at min mor ikke kun var en dybt alkoholiseret pillemisbrugende egocentret anorektiker, men at hun også var alvor psykisk syg med adskillige slemme diagnoser som om en ikke havde været langt mere end nok. At min mor rent faktisk var så syg, at min psykolog kom til at sige: “Hun var jo sindssyg. Hun skulle have været spæret inde på den lukkede afdeling på Sankt Hans og hun skulle aldrig nogen sinde været blevet lukke ud igen, for hun var til farer for alle, hun var i nærheden af”, så har det godt nok været med til at forklarer, hvorfor hun behandlede mig, som hun gjorde, men det har desværre på ingen som helst måde været i stand til at legaliseret det og det har slet ikke været i stand til at forklare eller legalisere, at der ikke var så meget som bare en eneste person hverken i min familien eller udenfor, der på nogen som helst måde foretog sig noget som helst for at ændre bare en lille bitte smule på situationen.

Så derfor erkender jeg helt uden at skamme mig, at jeg nok forsat er det, man med rette vil kunne kalde for en rigtigt dårlig datter og at jeg på ingen som helst måde er spor flov eller skammer mig over at være det. For skal jeg tror på min psykolog og hvorfor skulle hun lyve for mig ?, så har jeg været alt for både sød samt nuttet altså alt for god af mig over for min mor og jeg har i den grad gjort samt været meget mere for hende, end hun havde fortjent også selv om man tager i betregning, at hun var dybt alvorligt psykisk syg med mindst et par håndfulde slemme diagnoser.

For der er jo nok en årsag til, at den dovne topegoist har alle de tanker, der er årsagen til alle de spørgsmål, jeg blandt andet har givet udtryk for i del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7 og del 8, at jeg altid tæller mit vaske- og strygetøj samt at jeg ikke vil have dug på bordene.

En dejlig lun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka seksten grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka sytten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd sensommerdag.