Dagsarkiv: fredag, 5. september 2025, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 36. fredag samt dermed også den 25. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Da min Skat har ondt i halsen, hoster mere eller mindre konstant samt er mega træt, valgte han at passe på sig selv, så derfor tog han en sygedag i dag og han har sovet det meste af dagen.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 37 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka cirka ti minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Da vi havde nydt aftenens menu, aflivede jeg den medfølgende opvask, før jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:24 …

2025/09/05/1101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev af den helt hurtige slags, så derfor fik min elskede Skat

2025/09/05/0901.jpg

… to rugbrødsboller med silkeskrået kogt kalkunbryst samt kogt kyllingebryst med et straf af chili og jeg fik …

2025/09/05/0902.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt kogt hamburgerryg.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er cirka atten grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg indtil videre meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år samt sytten uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.