… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er cirka seksten grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg prøver på at tage mig sammen til at genoplive min blog ved at begynde at skrive bare nogle ganske få af de alt for mange manglende blogindlæg fra indeværende måned.
… årets 261. samt efterårets og september måneds attende af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Nu er det fem år, atten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Så er det sørme allerede blevet torsdag morgen og dermed er vi nået til denne uges fjerde dag, midterste dag samt fjerdesidste dag.
For min elskede Skats og mit vedkommen er vi også nået til denne uges fjerde samt forhåbentligt næstsidste arbejdsdag og dermed er det sådant cirka næsten lige før, vi så meget småt kan begynde at få øje på den noget så frygtelige efterlængtet weekend.
Da min elskede Skat og og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka tretten grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka fjorten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.
Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en halvlun samt våd sensommerdag.