Dagsarkiv: fredag, 19. september 2025, 18:00

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 262., samt efterårets og september måneds nittende af slagsen over Astersvej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år samt nitten uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Det er tankevækkende …


Hverdagen, Årets gang.

… at man bruger ugens fem første dage på at glæde sig til ugens to sidste dage, og når man så endeligt langt om længe er nået til den noget så frygtelige længe ventede weekend, bruger man den til at aflive alle de hængepartier af helt almindelige kedelige praktiske hverdagsopgave, der har nået at hobe sig op i løbet af ugens fem første dage, fordi man ikke lige har haft både fysisk og psykisk energi samt overskud og tiden til at klare dem i løbet af ugens fem første dage.

For i virkeligheden skulle man vel egentligt meget heller i stedet for bruge den så længe ventede weekend på at hygge sig sammen med sin kæreste og fortage sig noget hyggeligt samt sjovt samme med ham.

En halvlun samt delvis stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka tretten grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka fjorten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en lun samt måske også overskyet sensommerdag.