Dagsarkiv: onsdag, 24. september 2025, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev af den helt hurtige slags, så derfor fik min elskede Skat

2025/09/24/1301.jpg

… to rugbrødsboller med silkeskrået kogt kalkunbryst samt kogt kyllingebryst med et straf af chili og jeg fik …

2025/09/24/1302.jpg

… tre skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt to mini fiskefrikadeller, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2025/09/24/0501.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt to mini fiskefrikadeller, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Arnaldur Indridasons krimi “Erlendur Sveinsson – Bind 7 – Ukendte kyster” …

2025/09/24/0401.jpg

jeg købte den 25. juli i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:36 …

2025/09/24/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, nitten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige midt imellem


Hverdagen, Årets gang.

I dag er det onsdag den 24. september 2025, hvilket vil sige, at det er lige præcist tre måneders tids altså 92 dage siden, det var Sankt Hans dag, og at der er lige præcist tre måneders tid altså 91 dage til, det er juleaften.

Er der mon noget om, at tiden simpelthen bare flyver af sted ?

Så i dag vil jeg skrive en lille e-mail til de få, vi er på julegaver med og som jeg endnu ikke har modtaget en ønskeseddel fra eller som jeg endnu ikke er blevet helt færdige med at købe samt fremstille årets julegaver til, for at opfodrer dem til at gå i gang med at skrive en julegaveønskeseddel og ganske som alle de andre år vil jeg have deres julegaveønsker at vide helst før og allersenest den 24. oktober, for ellers kan jeg ikke nå at bruge dem til noget som helst.

Personligt har jeg det ikke specielt godt med at vide, at jeg på nuværende tidspunkt af året endnu ikke har nået at komme i gang med indpakningen af de af årets advents-, jule- samt kalendergaver, min elskede Skat og jeg skal give i forbindelse med julen 2025, der allerede er fremstillet eller købt, så det er i den grad ved at være på meget høje tide, at jeg tager mig sammen til at komme i gang med den opgave.

En kølig samt stjerneklar morgen mere


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka seks grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka syv grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig sensommerdag.