Dagsarkiv: torsdag, 25. september 2025, 19:30

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:41 …

2025/09/25/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, nitten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Lige midt i ugen


Hverdagen.

Så er det sørme allerede blevet torsdag morgen og dermed er vi nået til denne uges fjerde dag, midterste dag samt fjerdesidste dag.

For min elskede Skats og mit vedkommen er vi også nået til denne uges fjerde samt forhåbentligt næstsidste arbejdsdag og dermed er det sådant cirka næsten lige før, vi så meget småt kan begynde at få øje på den noget så frygtelige efterlængtet weekend.

Endnu en kølig samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka syv grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig sensommerdag.