… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.
Nu er det fem år samt tyve uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… eller retter så lidt fylder den store runde brune hæklede gavepose med to snorer og de tre runde brune hæklede minigaveposer, jeg nåede at hækle i løbet af august måned 2025.
Det vil altså sige, at jeg i løbet af sidste måned nåede at fremstille eller færdiggøre fire forskellige stykker håndarbejde samt at jeg dermed fik reduceret mit garnlager med 145,50 gram garn.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt bacon.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka ti grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.
Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk samt solrig sensommerdag.
… allerede nået til år 2025s 269. dag samt 39. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 39. hele weekend.