Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:41 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:41 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:41 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:41 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… årets 286. efterårets 43. samt oktober måneds trettende af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:40 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.
… årets 286. efterårets 43. samt oktober måneds trettende af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:40 …
… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.
… hvor Solen er ved at stå op, hvilket den gør bag et træ, udendørstemperaturen er cirka seks grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
Nu er det 5 år, 22 uger samt 3 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… hvor Solen er ved at stå op, hvilket den gør bag et træ, udendørstemperaturen er cirka seks grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
… hvor Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er cirka seks grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv …
… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.