… kogte gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
Aftenens menu …
Hverdagen, Mad.
… kogte gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet løg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er cirka ni grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af indeværende uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er cirka ni grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.
… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er cirka ni grader og vinden blæser med elve meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg indtil videre meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.
… årets 277. efterårets 34. samt oktober måneds fjerde af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Nu er det fem år, 21 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
For 26 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Dyrenes dag – Frans af Assisis dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Dyrenes dag og dagen er officiel mindedag for alle dyrenes skytshelgen Frans af Assisi, hvilket bliver mærkeret verden over af diverse dyreværnsorganisationer, der hermed bruger dagen på at fortælle os alle sammen, at vi skal huske at behandle alle dyrene godt samt være rigtigt søde ved dem.
Frans, hvis far, der hed Pietro di Bernardone samt var en velhavende klædehandler, blev født den 5. juli 1182 i Assisi i Italien. Hans mor, der hed Pica, fødte ham under en af faderens mange forretningsrejser og hun fik ham døbt Giovanni. Da hans far kom hjem fra sin forretningsrejse, fik han sønnen omdøbt, så han kom til at hedde Francesco, der betyder “den lille franskmand”, hvilket skyldes at hans mor vist nok kom fra Provence i Frankrig. Frans far var meget ærgerrig på sin søns vegne og han sørgede for, at Frans kom i skole, da han skulle lære noget for at kunne lykkes som forretningsmand samt senere overtage sin fars forretning og som 14-årig blev Frans optaget i købmandsgildet, så han kunne træffe forretningsafgørelser på sin fars vegne.
Frans var en af de førende i de unges muntre kreds og i sin ungdom levede han et meget usselt liv med masser af druk samt kvinder. Han blev meget syg som 23-årig og denne sygdom gav ham en form for en spirituel lettelse.
Da Frans af Assisi var meget forfærdet over sine oplevelser med fattigdom, spedalskhed og sult samt nødlidende mennesker og dyr, viede han sit liv til at tjene Gud og derfor blev han en omvandrende prædikant, så han kunne sprede evangeliet samt hjælpe dem, der havde behov for hjælp. Det siges, at han blandt andet helbredte mishandlede og syge dyr.
Lidt efter lidt tiltrak Frans af Assisi eller Broder Frans, som han blev kendt som, sig et større antal disciple og det resulterede i, at Franciskaner-ordenen blev dannet i 1209.
I dag huskes Frans af Assisi nok allerbedst for sin store kærlighed til alle levende og lidende skabninger altså både mennesker samt dyr og ifølge legenden om ham, så undlod han aldrig at forsvare dyrene i sine prædikener, da han kaldte dyrene for sine “udmyge små brødre”.
Frans af Assisi døde den 3. oktober 1226 i en lille hytte tæt på San Damiano Klostret og han ligger begravet i krypten under Basilica di San Francesco i Italien. Allerede kun to år efter sin død 16. juli 1228 blev han helgenkåret, men hvorfor man så valgte den 4. oktober og ikke hans dødsdag den 3. oktober til hans helgendag, har jeg ikke kunne finde ud af.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Dyrenes dag – Frans af Assisis dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.