Dagsarkiv: tirsdag, 4. november 2025, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 44. tirsdag samt dermed også den 67. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:45 timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer. Først på aftenen satte han et nyt batteri i min computer, da dens oprindelige batteri var helt fladt.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 56 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plas- tik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev af den helt hurtige slags, så derfor fik min elskede Skat

2025/11/04/0201.jpg

… to chiaboller med silkeskrået kogt kalkunbryst samt kogt kyllingebryst med et straf af chili og jeg fik …

2025/11/04/0202.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt krondyrskølle, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 308., efterårets 65. samt november måneds fjerde af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er tirsdag den 4. november 2025 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 50 dage til juleaften samt til vi må åben årets julegaver ?

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka ti grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd efterårsdag.