… årets 312., efterårets 69. samt november måneds ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.
Ugens sjette solopgang …
Hverdagen, Solens opture.
… årets 312., efterårets 69. samt november måneds ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er cirka syv grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg indtil videre meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt medis- ter, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
For 26 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Claudius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Claudius dag og dagen er officiel mindedag for en af De Fire Kronede Martyrer altså de fire kunstnere, der led martyrdøden ved drukning under kejser Diocletians kristenforfølgelser i år 306.
Sankt Claudius er for øvrigt helgen for billede- og stenhuggere.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Claudius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.