Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femtende tirsdag samt dermed også den fjerde samt syvende sidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver. Dertil kommer, at vi gik ind til vores tandlæge, hvor jeg fik lavet en fyldning. På hjemvejen handlede vi ind hos Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare et par e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 23 stykke tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, plastik og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Vi kørte hjemmefra ved 14:15 tiden og min Skat satte mig af ved Ro´s Torv, før han selv kørte til FysioCenter Roskilde, imens han klarede sin helt normale tirsdagstræning, nåede jeg at gå en runde på Ro´s Torv, samt handle ind hos Føtex, Danske Røde Kors i Ro´s Have, samt Danmission, hvor jeg købet en and, og Igen, hvor jeg købte en svane, på Københavnsvej, møde min Skat hos FysioCenter Roskilde. På hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Københavnsvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.