Arkiver

Jeg har intet imod børn …


Hverdagen.

… hverken de små, de store eller dem midtimellem, men jeg har alt imod forældre, der ikke magter at lære deres børn noget så simpelt som at de skal opfører sig bare nogenlunde normalt.

Jeg ved udmærket godt, at det i dag er søndag ovenikøbet pinsedag samt at det regner. Jeg ved også udmærket godt, at jeg er håbløst gammeldags, men når jeg besøger et museum, vil jeg gerne kunne fordybe mig i de udstillede genstande unden at blive forstyret af et barn eller flere børn, der løber skrigende rundt om samt imellem de udstillede genstande og mig. Jeg vil gerne kunne læse de forklarende tekster unden at blive skubbet til eller trådt over tæerne af et barn eller flere børn, der leger vildt og jeg gerne kunne høre samt se de små forklarnede film uden at de bliver overdøvet af et skrigende barn eller flere skrigende børn.

Jeg undrer mig over, hvordan det kan være, at når der både med piktogrammer er vist samt med tekst på både dansk, engelsk og tysk er skrevet, at de udstillede genstande ikke på røres, at forældrene så ikke forhindre deres børn i at gøre det, men at de i stedet for opfordrer dem til at gøre det og at de oven i købet sætter deres børn ovenpå de udstillede genstand, så de kan få nogle “gode og sjove” billeder af deres kropumulige afkom.

Og så kommer vi til sagens kerne … for i dag tillod Wivi, min elskede Skat og jeg os at besøge Naturama i Svendborg og hvis jeg ikke viste bedre, ville jeg tror, at vi besøgte en legeplads for adfærdsvanskelig børn, for der var løbende og skrigende børn overalt alt på hele museet.

Som om dette ikke var nok, så faldt Wivi, fordi en dreng lige skulle vise sin far, at han kunne købe baglæns, hvilket resulterede i, at han løbe lige ind i Wivi bagfra samt væltede hende og i stedet for at drengens far kom med en undskyldning for det skete, så mente han, at Wivi skulle havde haft set sig for, hvordan hun skulle kunne det, når hun blive majet ned bagfra, vil jeg meget gerne have vide, eller at hun skulle have lade være med at besøge museet, når hun ikke kan finde ud af at tage højde for alle de løbende børn, for børn skal have lov til udfolder sig lige præcist som de løst til !

Jeg skal nok undlade at skrive, hvad jeg menere om drengens far i al almindehed samt hans slags forældre uanset deres køn i særdeleshed, for det vil ikke bliver nogen hverken køn eller positiv læsning, men jeg erkender, at jeg er uenige med ham og at jeg mener, at han burde havde stoppet sin søn, før han løb ind i Wivi, eller endnu bedre at han skulle have taget sit afkom med til en legeplads i stedet for på et museum.