Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka atten grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka nitten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.
Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er næsten hel klar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en lun smuk samt solrig sommerdag.