Årets ottende onsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
I dag benyttede min Skat sig af, at de har flextid i det firma, han er ansat i, og derfor så mødte han en time senere i morges samt gik tre kvarter tidligere i eftermiddages, så han dermed kun var på arbejdet i 6:15 timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer, bagefter gik han i seng samt sov et par timer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 19 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse manglende blogindlæg, putte batterier, dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 i Ro´s Have, hvor jeg kom til at foretage årets 21. ups, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Arnold Busck Boghandel, hvor jeg købte to bøger, og Panduro Hobby, hvor jeg købte fire små kaniner, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handel ind hos Netto, hvor jeg kom til at foretage årets 22. ups, og Spar på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, rydde op og sortere i alt det, der lå i en grå plastik klodskasse samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.