Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 36. onsdag samt dermed den 28. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer og da han kom hjem, bestilte vi både et sommerhus samt en færgebillet, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt meget andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 24 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, finde årets allerførste grønne kastanjer, handle ind hos Netto, hvor jeg kom til at foretage årets 49. ups, og Spar på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hente det nye nummer af Ud & Se hos 7-eleven på stationen, handle ind hos Kvickly i Algade, hvor jeg blandt andet købte fire bøger, gå en runde på Ro´s Torv og købe en sød tegneblok hos Søstrene Grenes, handle ind hos Lidl og Netto, hvor jeg kom til at foretage årets 50. ups, på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande årets resterende plantepusser på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.