Lige nu sender den stadigvæk lavthængende sol sine dejlige lune livsgivende stråler ind ad vinduet i opgangen …

… hvilke har fået de tre planter, der står foran det, til at komme op på rødder, ind ad vinduet i badeværelset hvor vores lille æbletræ …

… der allerede er kommet i forårshumør samt har sat et fint sideskud, retter sine få blade ind i solskinnets retning, ind ad vinduet i køkkenet, hvilket har fået både alle planterne på svævehylden …

… og alle planterne, der står foran vinduet …


… der jo blev overforkælet i går, til at komme op på rødder, samt ind ad vinduet i soveværelse …

… hvor alle vores små kaktusser og sukkulenter også er kommet op på rødder, så de kan suge så meget lys og varme som over hovedet taget muligt til sig.
