Under vores fælles løbetur kom vi forbi et ægte kastanjetræ, der lige havde smidt nogle af sine frugter, og da min Skat synes, de var så flotte samt så så floffede ud, så samlede han nogle få af dem …

… op og resten af turen altså 2,5 kilometer løb han så med dem i sin ene hånd også selv om han var bange for at tabe dem samt det gjorde ondt, hver gang han holdt fast om dem. Så nu ved min Skat, hvorfor man ikke skal løbe med en kaktus altså en af dem, der minder om en nålepude, hvori nålene er sat med den spidste ende ud af, i sine hænder.