Arkiver

Farvel til julen 2010 – Del 3


Hverdagen.

Jeg har været dårlig samt træt hele dagen, men på trods af det er det nu alligevel lykkes for mig at nå at vaske samt stryge en maskinfuld ( 23 stykker ) tøj, gå rundt om containerne med batterier, dagrenovation samt papir, rundt om containeren med pap samt ind til Roskildes centrum, hvor jeg nåede at handle ind hos både Kort & Godt ved stationen samt Føtex i Roskildes Stations Center.

Da jeg kom hjem, puttede jeg lige de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg overgav mig og derfor gik jeg i seng samt sov i næsten to timers tid, hvorefter jeg stod op samt tog noget frokost.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog han noget lynhurtigt frokost, hvorefter han kørte til dobbelt træning og jeg gik i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores begge tos morgenmad samt frokost. Derefter fik jeg lige vandet alle vores potteplanter samt nippet visne blade og blomster af dem, før jeg satte mig ind i sofaen.

I virkeligheden havde jeg haft allermeste lyst til at krave i seng for at sove lidt mere, men det nytter bare ikke noget, for det eneste jeg opnår på den måde er, at jeg kun kommer endnu længere bagud med alle de mange meget forskellige praktiske opgaver, der skal løses, før håndværkerne skal i gang med den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør, der skal finde sted i vores lejlighed, og derfor så tog jeg mig sammen, ganske som jeg har gjort det utallige mange gange før i mit liv og så pressede jeg mig selv til at komme videre med opgaverne.

Jeg gik i gang med at pakke resten af julepynten ned i diverse papkasser og da nogle af papkasserne plejer at stå ude hos Shurgard, så blev det de papkasser, jeg gik i gang med at pakke, for så kan de bliver kørte derud og så har vi det mindre stående i vores lille lejlighed.

Jeg nåede at pakke tre af store papkasser …

2011/01/17/001.jpg

2011/01/17/002.jpg

2011/01/17/003.jpg

… samt en af de små papkasser …

2011/01/17/004.jpg

… fra posthuset. Det vil sige, de to lyskæder, der hænger ude på altanen, skal ned i den midterste af de store papkasser, før den er klar til at blive kørt ud til Shurgard.

Selvfølgelig har jeg oprettet et regneark til hver af de fire papkasser, hvori jeg har skrevet, hvad der ligger i den enkelte papkasse.