Så er vi sørme allerede nået til den fjerde og næstsidste mandag i indeværende måned og jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke er imellem dem, der mener, at november er året allerlængste måned. For det er den bestemt ikke. Faktisk vil jeg våge at påstå, at november måned går mindst lige så hurtigt som alle andre af årets elve måneder.

Selvfølgelig ved jeg udemærket godt, at november måned vejrmæssigt som reglen ikke har ret meget andet at byde på end gråvejr og regn, men november måned kan jo bare ikke gøre for, at den fik lov til at være den måned, hvor vejrguderne ikke kan finde på andet, og de få gang, vi så har kunnet nyde solen samt dens smukke op- og nedgange, har så til gengæld indeholdt en endnu større nydelse.

Sådant er det jo som reglen, er der nok af en ting, bliver den taget for givet, er der lidt af en ting, vil den blive nydt 100% fuldt ud.

Min Skat synes bestemt heller ikke, at november måned er spor for lang. Faktisk synes han, er den er alt for kort. Især fordi i år heller ikke bliver året, der kommer til at bekræfte reglen … ar min Skat simpelthen bare altid er mere end over ophængt på sit arbejde i årets sidste kvartal.

Endnu en gang priser jeg mig lykkelig for, at det er muligt for mig at være fuldtidshjemmegående for egen regning takket været min Skats fulde forståelse samt støtte. Da det er ham og kun ham, der er skyld i, at vores økonomi kan hænge nogenlunde fornuftigt sammen, selv om jeg ikke har nogen som helst form for indtægt. For det gør, at jeg kan bruge tiden på at nå langt de fleste af alle de der helt almindelige hverdags ting, som simpelthen bare skal gøres, og som ingen af os ville havde haft overskudet til at udføre under normale omstændigheder, med os begge to på arbejdsmarkedet.

Jeg huske kun alt for tydeligt mine ti år samt især de ti juler indenfor butiks faget, hvor året sidste fem uger ikke var andet end at møde klokken kvalmede om morgen ( læs: klokken 6:00 ) og så ellers være på arbejdet til klokken lort om aften ( læs: tidligst have fri klokken 20:30 ) ugens fem første dage. Lørdagene, søndagene og de tre juledage var til al held en lille bitte smule kortere, og selv om det hed sig, at jeg havde fem dags arbejdsuge, var både min fritorsdage så velsom min frisøndage inddraget uden nogen som helst form for kompensation.

Det var nu ikke lige frem fordi, arbejdsforholdene var bedre de år, jeg var bogholder. Måske var jeg nok ikke på arbejdet i lige så mange timer hver dag, som jeg havde været det, da jeg arbejdet indenfor butiks faget, men til genegæld have jeg arbejdsopgaver med hjem hver aften og hver weekend. Så timemæssigt blev det nok nogenlunde det samme.

Så konklusionen må være … at min Skat og jeg ikke er imellem og vi nok heller aldrig kommer til at være imellem dem, der mener, at november måned er al for lang. For det er den ikke. Efter vores mening kunne november måned faktisk godt have været en hel del længere, for så kunne vi måske også havde fået lidt tid til overs til os selv i løbet af årets elvte måned.