Årets 33. tirsdag og dermed også den tolvte hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og bagefter kørte han rundt om Poul for at aflevere plastikposen med alt det, jeg i løbet af de sidste to uges tid har købt for Poul, samt hente mig, så vi kunne følges ad til FysioCenter Roskilde.
Imens min Skat var til sin helt normale tirsdagstræning, nåede jeg at handle ind hos Stof & Stil samt læse det nye nummer af Skøn og da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, blive færdigt med det mindste af de to igangværende hæklet projekter, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante container, gå en runde i Ballerup Centret samt handle ind hos Søstrene Grenes, hvor jeg købte seks miniunderskåle, og Stof 2000, hvor jeg foretog årets 53. ups, handle inde hos H & M i Big for mig selv samt i Føtex i Big for Poul, hjælpe Poul med at putte alle hans varer fra Føtex helt rigtigt på plads, putte dagrenovation, glas og papir i de relevante containere for Poul, handle ind hos Rema 1000 på Bangs Torv og Patrick´s Bake Shop på Herlev Torv, hjælpe Poul med at putte alle hans varer fra Rema 1000 og Patrick´s Bake Shop helt rigtigt på plads, putte metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for Poul, følges ad hjem med min Skat samt vande alle de resterende plantepusserne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.