Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 16,3 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 16,7 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, hvilket burde være realistisk i midten af august måned.
Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og regnen er ved at stilne af, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en halvlun, overskyet samt delvis tør sommerdag.