Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. lørdag og dermed også den syvende fridag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse praktiske opgaver, før min Skat gik hjemmefra ved 8:15 tiden, så han kunne overholder sin aftale med vores frisør. Da han var blevet klippet, løb vi først mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb 10,0 kilometer og jeg løb 600 meter, bagefter tog vi frokost, før vi satte os foran hver sin computer.

Da vi havde set kvalifikationen til ugens Formel 1 løb inklusiv op- og nedtakten til den samtidigt med vi delte en pose popkorn, tog vi os sammen samt kørte hjemmefra. Vi startede med at handle lidt ind hos Silvan, før vi hentede nogle ting hos Shurgard og på hjemvejen nåede vi at handel ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej, Rema 1000 i Ro´s Have samt Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tømme vores postkasse og gennemgå dens indhold, vande alle potteplanterne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det ene af de to igangværende projekter.