Nu er det 5 år, 22 uger samt 3 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det
Hverdagen, Årets gang.
Nu er det 5 år, 22 uger samt 3 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
For 26 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Efterårsferien, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag starter årets udgave af skolernes efterårsferie, der altid falder i uge 42. Det vil altså sige at fra og med i dag samt til og med på søndag kan alle landets skolesøgende lige fra de helt små i børnehaveklasserne til de helt store på det afsluttede år på universiteterne med god samvittighed holde pause fra bøgerne samt studierne.
Oprindeligt hed efterårsferien Kartoffelferie og det skyldes, at den gang skolegangen mere eller mindre kun bestod af nogle ganske få år i den stråtækte, hvor byens eneste lære eller lærerinde skulle sørge for at terpe noget så ligegyldigt som salmevers ind i børnenes hoveder, var det en hel fin ide, at børnene fik fri i den uge, hvor årets kartoffelhøst var på sin højeste, så det ikke kun var en del af dagen, men derimod hele dagen de kunne hjælpe forældrene med arbejdet ude i markerne.
I dag er det jo stort set utænkeligt, at børn skal hjælpe til med noget som helst, der bare tilnærmelsesvis kan være i familiens overlevelse interesse og i dag er det næsten blevet omvendt, så nu er det forældrene samt mange steder også bedsteforældrene, der får fri eller tager fri fra arbejdet, så de kan hjælpe børnene, så de ikke kommer til at kede sig alt for meget, når de nu i en hel lang uges tid ikke har diverse former for lærer og pædagoger til at beskæftige dem.
Nu til dags er efterårsferien den eneste form for ferie og fridage i hele den sidste halvdel af et kalenderår, hvorimod kalenderåret første halvdel jo indeholder en hel del fridage samt små ferier i form af diverse helligdage, der begynder med påsken og slutter med pinsen, men i kalenderårets sidste halvdel er der jo ikke andet end julen og så nytårsaften.
Da rigtigt mange holder efterårsferie i hele uge 42, så bliver der hvert år lagt adskillige former for både små og store kulturarrangementer lige op til eller i denne uge. Som et par eksempler kan nævnes at både Skolernes Motionsdag og Kulturnatten fandt sted i fredags samt at Den Store Bagedag finder sted på torsdag.
Dertil kommer så, at stort set alle landets forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere står klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, alle de mange, der mere eller mindre er tvunget til at holde efterårsferie i den indeværende uges tid, kan benytte sig af.
… og så var årets 41. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.
Nu er det fem år, 22 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… at det er søndag den 12. oktober 2025 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 50 dage til, det er den 1. december 2025 og at der dermed også er lige præcist 50 dage til, vi må åbne den allerførste låge i årets julekalender samt den allerførste gave i årets pakkekalender ?
Nu er det fem år, 22 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… at når det er lørdag den 11. oktober 2025 i dag, betyder det, der så er lige præcist 50 dage til, det er første søndag i advent samt til vi må åbne den allerførste gave i vores adventskalender ?
Nu er det fem år samt 22 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… at når det nu allerede er fem år samt fem måneder siden, Poul døde, at jeg så stadigvæk ikke har taget eller kan tage mig sammen til at slette hans telefonnumre i min mobiltelefons telefonbog ?
For inderste inde ved jeg jo udemærket godt, at jeg aldrig nogensinde mere kommer til at ringe til ham eller sende en mms eller sms til ham.
… får min elskede Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, hvis vi altså lige ser bort fra den enkelte flexfridag, han holder i midten eller slutningen af næste måned, så vores lille bil kan komme til det årlige serviceeftersyn på værkstedet, og havde vi haft mulighed for at holde efterårsferie i år, ville vi under inden som helst omstændigheder havde haft lagt den i uge 42, der jo er skolernes efterårsferie.
For i dag, når stort set alle landets skolesøgende lige fra børnehavekassen til det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets efterårsferie, og for rigtigt manges vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.
Allerede fra i eftermiddag af står diverse forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde efterårsferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.
På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange efterårsferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig mere eller mindre ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.
Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.
Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft, hvilket jo så nok også er årsagen til, at jeg i dag holder så utroligt meget af at være alene samt foretage mig ting uden andres indblanding samt tilstedeværelse.