Den 1. april 2025 fyldte min blog nitten år og set i bagspejlet så lige præcist på det tidspunkt, hvor jeg startede min blog op, havde jeg rent faktisk slet ikke tid til at være blogejer. For når man har en blog, så skal den lige som alt andet, man ejer, passes samt plejes, og når man i forvejen stort set ikke har mere fritid end de meget få timer per nat, hvor man sover, så skal man jo nok ikke lige frem anskaffe sig noget, der kræver, at man bruger tid på det.

At det så var lige præcist derfor, altså fordi jeg ikke havde ret meget fritid, jeg anskaffede mig en blog, kan jo så nok undre langt de fleste.

På det tidspunkt, hvor jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog, havde stort set alle omkring mig lige fra diverse familiemedlemmer, kollegaer, venner med meget mere langt mere end helt almindeligt travlt med at fortælle mig, hvor godt et liv jeg havde og især hvor topegoistisk jeg var. For efter deres mening, så brugte jeg stort set hele mit liv på fuldstændige ligegyldige tåbeligheder som for eksempel at læse, at hækle samt at gå lange ture sammen med min elskede Skat.

Personligt følte jeg selv, at hele mit liv gik med at gøre samt være noget for andre, at der meget kort skrevet ikke var plads til mig selv og især mine behov i mit liv, at det rent ud skrevet var alle andre end lige præcist mig selv, der skrev dagsorden for mit liv.

På den anden side så havde min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper, lige så langt tilbage, jeg kan huske, og frem til hendes død jo været af den samme opfattelse, nemlig at jeg kun tænker på at spilde min tid på noget fuldstændigt tåbeligt samt værdiløst, så måske havde alle de andre ret og jeg var forkert på den med hensyn til min livsførelse ?

Det var derfor altså for en gang for alle at overbevise mig selv om, at det var mig, der var helt forkert på den, og alle de andre, der havde fuldstændigt ret, når det galt mit liv, at jeg oprettede en blog. For når jeg nu udelukkede spildte min tid på ligegyldige tåbeligheder og jeg aldrig nogensinde foretog mig noget bare nogenlunde fornuftigt, så burde jeg jo havde masse af tid til at skrive på samt masser at skrive om på min blog.

Desværre så passede det bare slet ikke, for i stedet for at have masser at skrive om, så havde jeg stort set intet at skrive om, og jo flere indlæg jeg nåede at skrive på min blog, jo mere begyndte det at gå op for mig, at det ikke var alle de andre, der havde ret, men at det derimod var mig, der havde ret, for mit liv bestod stort set kun udelukkende af at gøre eller være noget for alle andre end lige præcist Poul, min Skat og mig selv.

Så i stedet for at min blog kom til at overbevise mig om, hvor meget tid jeg misbrugte på mig selv, mine interesser samt mine behov og hvor lidt tid jeg i grunden brugte på andre, så kom den til at overbevise mig om lige præcist det stik modsatte, nemlig at mit liv rent faktisk var sådant, som jeg selv følte, det var, og altså ikke sådant som alle andre havde langt mere end almindeligt travlt med at fortælle mig, at det var.

Den 1. april 2025 fyldte min blog nitten år og efter lidt over nitten år som blog ejer, tillader jeg mig her til morgen at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden stadigvæk har en blog …

Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed, for jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog samt meget mere af den slags.

Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, men den er altså også …

… stedet hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv.

… stedet hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad samt får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever eller rettere overlever.

… stedet hvor jeg tillader mig at skrive om alt det, der gør jeg ked af det og trist.

… stedet hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker.

… stedet hvor jeg gemmer billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser, mit sold, de sidste nye skildpadder samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min “lille” samling.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set næsten 99% af det hele i en eller anden form med på min blog. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, jeg rent faktisk er allerinderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige samt i bund og grund fuldstændigt totalt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige her og nu øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogensinde skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før min blogs fødsel, men nogle gange og især i løbet af de sidste cirka seksten års tid har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det, de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke længere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver altså ikke i dag, for lige nu vil jeg meget heller skrive om noget helt andet samt meget mere positivt som for eksempel at flere af kvarterets småfugle lige nu øver sig på deres kønne morgensang samt at det så småt begynder at blive lyst udenfor eller nogle af alle de frygtelige mange manglende blogindlæg fra indeværende år for slet ikke at tale om alle de frygtelig mangle manglende blogindlæg fra de foregående nitten års tid.

Den 1. april 2025 fyldte min blog nitten år og det fik mig til at se lidt på dens statistik og det fik mig så også lige til at se lidt på dens udvikling, dermed fandt jeg ud af følgende …

Da min blog kunne fejre sin allerførste fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de første tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 242 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin anden fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 542 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tredje fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 866 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin fjerde fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.634 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin femte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.646 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin sjette fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.968 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin syvende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 2.142 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin ottende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 2.660 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin niende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 4.154 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tiende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 6.818 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin elvte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 7.296 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tolvte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 6.129 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin trettende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 6.587 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin fjortende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 5.668 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin femtende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 7.136 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin sekstende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 7.856 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin syttende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 5.167 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin attende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de senest tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 3.786 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin nittende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker se, at jeg i løbet af de senest tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 5.378 indlæg.

Det vil altså sige, at hvis vi ser bort fra mit nittende år som blogejer, der er det år, hvor jeg har skrevet ottende flest indlæg, så har jeg i løbet af de første nittende år som blog-ejer brugt mere og mere tid på at skrive på min blog eller skrevet på en anden måde … jeg er blevet bedre og bedre til at bruge min blog som det sted, hvor jeg gemmer alt det, jeg så gerne vil kunne finde hurtigt frem eller kunne huske samt mindes.

Jeg ved udemærket godt, at der for eksempel ikke er nogen som helst ud over min elskede Skat og mig, der har nogen som helst former for interesse i at kunne huske, hvad vi fik til middag i dag, i går, i forgårs og så videre, men vi synes, det er sjovt lige at kunne slå det op på bloggen.

Lige som jeg også synes, det er sjovt, at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at jeg købte det garn, stof eller øvrige former for kreative materialer, jeg endeligt langt om længe har fået eller rettere taget tid til at bruge. Det er jo også sjovt at kunne se, hvad jeg har givet for det.

Det er også dejligt lige at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at vi købte denne her ting. For eksempel fandt vi jo via min blog ud af, at vores anden el-kedel blev købt den 22. september 2008 og at den dermed kun havde holdt i små 2½ år, da den stod af den 9. januar 2011 samt at dens afløser altså vores tredje el-kedel blev købt nogle få dage senere. Dermed fandt jeg også ud af, at vores fjerde el-kedel, der var et fejlkøb, blev afløst af vores femte el-kedel den 4. september 2016 og at vores sjette samt nuværende el-kedel blev købt den 18. februar 2023.

Dertil kommer, at vi synes det er sjovt at kunne se tilbage på vores forskellige former for mere eller mindre omfattende renoveringsprojekter i lejligheden, for eksempel i forbindelse med vi fik nye vinduer samt altandøre.

Så er der alle de mange virkelige dejlige stunder, min elskede Skat og jeg har haft sammen. Dem vil jeg altså ikke kun nøjes med at gemme i mit hjerte, og på denne måde kunne jeg blive ved med at remse op, hvorfor jeg i større og større grad skriver mere og mere på min blog.

Jeg ved udemærket godt, at der med meget stor sikkerhed ikke findes andre end lige præcist mig og så måske min elskede Skat, der har nogen som helst former for interesse i at læse alle min blogs mange indlæg, men nu er det jo også mig og ikke andre, der betaler for at have denne blog, og derfor bliver der også kun skrevet på denne blog om noget, jeg har lyst til at kunne genlæse på et senere tidspunkt, hvis jeg altså nogensinde får tid til at gøre det.