Kategoriarkiv: Hverdagen

Hvis det var helt rigtigt …


Hverdagen.

… og så har Du jo nok allerede for længst gættet eller regnet ud, at det er det så bare ikke, så er der masser af både huslige samt alle øvrige former for praktisk opgaver, jeg lige nu kunne være i fuld gang med at løse, men i stedet for at være fornuftig samt dermed aflive et eller flere af mine alt for mange små samt store hængepartier, så hygger jeg mig med at gennemse de 141 billeder, Out Of Space og jeg nåede at fotografere i løbet min elskede Skats og min sytten dage lange forsommerferie, så jeg kan finde ud af, hvor mange af dem, der skal gemmes, og hvor mange af dem, der skal slettes, samt hvor mange af dem, Wivi gerne vil have en kopi af.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fem år, ni uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder, Årets gang.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt både hans og vores lejede rum hos Shurgard i Herlev samtidigt med at alt det med Skifteretten med mere også er helt overstået.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs blog eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra år 2019 cirka 2.500 af dem, fra år 2020 cirka 1.500 af dem, fra år 2021 cirka 1.000 af dem, fra år 2022 cirka 5.000 af dem, fra forrige år cirka 4.500 af dem, fra sidste år cirka 6.500 af dem og og fra indeværende år cirka 1.250 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder elve år og en måned i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil …

2025/07/13/0001.jpg

… for den kører bare rundt med ham, ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Hvor er det altså bare så typisk …


Hverdagen.

… så er vi nået til søndag samt dermed også til denne anden dag i vores 23 dage lange sommerferie og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.

Sankt Margrethes dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Margrethes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Margrethes dag og ifølge legende var hun en romersk skønhed, der på trods af at hendes far var en hedens præst, blev opdraget i den kristne tro af sin amme.

Legende fortæller end videre at Margrethe i år 304 nægtede at gifte sig med en hedensk romersk embedsmand og derfor blev hun fængsle samt efterfølgende torteret, men på trods af de voldsomme smerter, torturen påførte hende, blev hun ved med at bede for alle fødende kvinder og derfor blev hun skyts- samt værnehelgen for alle barselskvinder.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må det ikke regne på Sankt Margrethes dag, for når Margrethe lækker, giver det regn i syv uger. Derfor bliver Sankt Margrethes dag også kaldt for Margrethe Råddenhø, for hvis det regner på denne dag, er der jo fare for, at høhøsten vil blive spolet og desværre regner det jo ofte i midten af juli måned.

Dertil kommer, at man i det gamle danske bondesamfund også troede, at årets nøddehøst vil gå til, hvis der kommer nedbør den 13. juli, for som nogle ret så bramfrit udtrykte sig: “Margrethe pisser på nødderne” og “Margrethe pisser på høstakkene”.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 28. lørdag samt dermed også den allerførste samt 23. sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er ved at stå op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe først mine 4.000 meter, hvorefter min Skat løb 2,8 kilometer samt hente en lille pakke hos Købmanden i Bakkegården.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lillebitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 9 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, aflevere de varer, jeg havde købt med for Lissi, samt hjælpe hende med at putte dem helt rigtigt på plads, tømme hendes postkasse samt vande alle hendes potteplanter, putte vores egne varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2025/07/12/0401.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.