Kategoriarkiv: Hverdagen

Sankt Sørens dag


Hverdagen, Årets gang.

For 26 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Sørens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge legenden må det være Sankt Severinus, der på dansk blev til Sankt Søren, der var Biskop i Køln samt døde omkring år 400, dagen er opkaldt efter, men det kan dog også være den bondedreng fra Gammel Rye egnen, der forlod landbruget for at blive første munk, senere præst og til sidst døde som biskop i Køln, dagen er opkaldt efter.

I hvert fald findes der to forskellige steder i Danmark en hellige kilde, der er opkaldt efter Severinus. Den ene af de to omtalte kilder lå oprindeligt på Holmstrup Mark, der tidligere var meget berømt, og hvor der afholdtes fire årlige markeder lige indtil disse på grund af herskende misbrug blev flyttet til Kalundborg af Frederik den Anden.

Den anden af de to omtalte hellige kilder ligger i Gammel Rye, hvortil folk i katolsk tid valfartede og ved denne kilde afholdte man fra år 1579 marked på Sankt Sørens dag samt Helligkorsdag, men om det var på Vår Korsmesse eller Høst Korsmesse, har jeg ikke kunne finde ud af, men jeg tror selv, at det var på Vår Korsmesse, da de to markeder ellers har ligget meget tæt på hinanden. Det siges, at vandet i denne Sankt Sørens Kilde selv den dag i dag kan helbrede blandt andet øjensygdomme.

I det gamle danske bondesamfund mente man, at det på Sankt Sørens dag var på tide, at kreaturerne kom tilbage til stalden, for som man sagde: “Når Sankt Søren kommer til by, giver man køer og kalve ly“, og da det som oftes regner på Sankt Sørens dag, mente man, at man i tørkeperioder hele året rundt med fordel kunne bede til Sankt Søren for at få regnen til at komme.

En kølig samt tåget morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka syv grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka otte grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og en kedelig tæt trist grå tåge ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give os en kedelig, solfattig samt måske også våd efterårsdag.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 295. efterårets 52. samt oktober måneds 22. af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Arnaldur Indridasons krimi “Erlendur Sveinsson – Bind 9 – Mørke strømme” …

2025/10/22/0201.jpg

jeg købte den 8. maj i års og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka tolv grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at falde til cirka elve grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne nok tænkt sig at give en os en halvlun samt overskyet efterårsdag.