… og så var år 2025s 31. hele weekend samt vores 23 dage lange sommerferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.
Her til morgen overrasker samt glæder den ene af de kaktusser …
… der står på svævehylden ved siden af køkkenvinduet, os med en fin blomsterknop …
… desværre ved vi allerede nu, at lige så sort og flot blomster bliver lige så dårligt lugter den.
“At den største kunst med hensyn til at rydde op er, at man får lagt tingene, så man kan finde dem, næste gang man skal bruge dem, samt at man ikke får smidt noget ud, det så lidt senere viser sig, at man skal bruge” og lige præcist der er der nok et eller andet, der er gået helt galt for os.
For her til morgen har min elskede Skat og jeg gået rundt i hele vores lejlighed, imens vi har ledt både højt samt lavt efter vores 23 dage lange sommerferie og vi kan altså simpelthen bare ikke finde den.
… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.
… årets 215., sommerens 64. og august måneds tredje af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
Selv om min elskede Skat og jeg i den sidste lille halve times tid har gået rundt i hele vores lille lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores 23 sammenhængende dage lange sommerferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.
Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?
Og går 23 sammenhængende dages sommerferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?
… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er cirka seksten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at gennemse de 954 billeder, Canon og jeg nåede at fotografere i løbet den sekstende dag i min Skat og min sytten dage lange forsommerferie, så jeg kan finde ud af, hvor mange af dem, der skal gemmes, og hvor mange af dem, der skal slettes, samt hvor mange af dem, Wivi gerne vil have en kopi af.
… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er cirka seksten grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at gennemse de 189 billeder, Canon og jeg nåede at fotografere i løbet den femtende dag i min Skat og min sytten dage lange forsommerferie, så jeg kan finde ud af, hvor mange af dem, der skal gemmes, og hvor mange af dem, der skal slettes, samt hvor mange af dem, Wivi gerne vil have en kopi af.
Nu er det fem år, tolv uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.