Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at nu er det endeligt langt om længe blevet lørdag og at vi dermed har tage hul på den uges weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet lørdag og at de første 21 dage af vores 23 dage lange sommerferie dermed allerede er brugt helt op samt at han allerede i overmorgen skal på arbejdet igen.

Nu er det fem år samt tolv uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Peters fængselsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Peters fængselsdag, men i virkeligheden burde dagen nok snare hedde Peters lænkersdag, da den er officiel mindedag om en hændelse, der fortælles om i Apostlenes Gerninger kapitel 12.

Ifølge legenden kastede kong Herodes Agrippa apostlen Peter i fængsel i Jerusalem i år 43, men han slap efterfølgende ud derfra ved en engels hjælp.

I det gamle danske bondesamfund var det dog ikke lige frem apostlen Peters fængsling, efterfølgende lænkning samt befrielse bønderne tænkte på, men derimod først og fremmeste høsten samt vejret især fordi det meget ofte regner på lige præcist denne dag og derfor har dagens også fået tilnavnet Våde Peter.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så gør Peters fængsels dags regn rugen klejn samt hvis det regner på Våde Peter, bliver resten af måneden regnfuld. Det må for øvrigt heller ikke blæse på Våde Peter, for Peters fængselsdag blæst slår kerneren ud af aksene.

Så er vi sørme allerede nået til den 1. august 2025 og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredjedel af denne sommer, for man plejer jo at kalde juni, juli og august for de tre sommermåneder.

Sådant en sommer går simpelthen bare alt for hurtigt og jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver efterår og derefter vinter igen.

Selv om både juni og juli i år har budt på flere dejlig lune samt solrige dage, har de desværre også budt på mange kølige dage med regn i varieret mængder samt lidt torden.

Men på trods af at vi i år rent faktisk har haft lidt dejligt, lunt samt solrigt sommervej, så føler jeg simpelthen ikke, at vi har haft nok af de der virkelige dejlige sommerdage, hvor solen bager fra en høj klar blå helt skyfri himmel og udendørstemperaturen ligger på den rigtigt side altså den lune side af de tyve plus grader. Jeg har i hvert fald endnu ikke fået hverken solskin eller varme nok for år.

… allerede nået til år 2025s 213. dag samt 31. fredag, så dermed har min elskede Skat og jeg allerede nået at bruge de første tyve dage af vores 23 dage lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi stadigvæk har tre sommerferiedage tilbage.

Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min elskede Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at nu var det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed var det lige før, vi kunne tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første tyve dage af vores 23 dage lange sommerferie dermed allerede er brugt helt op.

Nu er det fem år, elve uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… så er vi sørme allerede nået til torsdag den 31. juli 2025 og dermed har vi allerede næsten brugt de første syv måneder altså lige præcist 211 dage og seks timer af indeværende år, de to første måneder af indværende sommer samt de tyve første dage af vores 23 dage lange sommerferie, hvor går tiden altså bare helt vildt utroligt hurtigt.