Haves: En helt opbrugt 23 dage lang sommerferie.

Ønskes: En helt ny ubrugt 23 dage lang sommerferie og meget gerne så hurtigt som muligt.

Nu er det 5 år, 12 uger samt 3 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.

Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu for eksemplet tre uger, for når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om tre ugers tid, ind i sin kalender, så føles de tre ugers tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed “falder” over en aftale, der fandt sted for tre ugers tid side, så er det jo stort set ikke ret længe siden.

Sådant har min elskede Skat og jeg det også med vores tre uger lange skønne sommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til tre uger altså i alt 23 sammenhængende dage inklusiv de to dag i weekenden i ugen før sommerferiens start og vi have masser af forskellige drømme, håb samt især planer for, hvad vi kunne samt skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag tre uger og en weekends tid senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de 23 sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå i løbet af indeværende års sommerferie.

Det er bestemt ikke fordi, vi ikke har nået noget, for rent faktisk har vi nået meget rigtigt meget endda. Det er nok mere det der gamle kendte med at ting som bekendt tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over, regner med eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores alt for mange små og mindre samt større og store hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget “nyt”, som vi også lige skal eller vil have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget “helt nyt”, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi får slette et punkt på vores meget lange “vil meget gerne nå at få ordnet”-liste, så har vi nået at tilføre mindst et par tre nye punkter og på den måde bliver listen jo desværre kun længere og længere.

På den anden side så længe man har drømme og ønsker om noget, man gerne vil nå at gøre eller opleve en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere har drømme, håb samt planer for eller ser fem til noget som helst, så har man opgivet og så er man enten dødende eller død.

… og tilsyneladende en våd af slagsen. Det er for øvrigt lunt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit lille område af Roskilde plus cirka seksten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet.

Lige nu knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der er tilbage på jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum fortsætte med at være resten af indeværende år.

Lige som min Skat allerede er gået i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver på sit job, så går jeg lige om lidt i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores sytten dage lange forsommerferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg altså have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu desværre helt afsluttet sommerferie.

For lige så længe samt meget som vi begge to har haft glædet os til vores 23 dage lange sommerferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt og særdeles op.

🙁

Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der “kun” er fem hverdage til, det igen er weekend og at der derefter kun er nitten hele arbejdsuger samt to mindst lige så hele arbejdsdage til, vi forhåbentlig kan holder vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie.