Klokken var cirka 21:15, min Skat var i fuld gang med sine øvelser på vippebrættet og jeg sad i sofaen, imens jeg var ved at hæfte nogle ender på det igangværende hækleprojekt, da lyset "dykkede". Det nåede dog ikke at være væk så længe, at vi bemærkede det ud over ved, at vores teleforsvarer bippede, ganske som den plejer at gøre det, når strømme har været afbrudt. Så det kan højst have haft drejet sig om et sekunds tid.

Min Skat forsatte med sine øvelser hende ved døråbningen ind til arbejdsværelset og jeg gik ud på badeværelset. Lige som jeg tog min tandbørste, forsvandt lyset. Min første tanke var, at det nok var vores sparepærer, der efter mange års trofast tjeneste havde opgivet ånden, men så gik det op for mig, at hele lejligheden var mørkelagt.

Jeg gik ind i stuen, hvor min Skat stod hende ved altandørene, vi kunne se, at hele vores lokalområde var mørkelagt, for der var ikke lys i et eneste af vinduerne i bygningerne i nærheden. Så begyndte der så småt at komme lidt lys hist og her, efterhåndens som folk fandt lommelygter, mobiltelefoner, stearinlys med mere frem.

Jeg sendte en sms til min veninde i Rønnebærparken og hun skrev tilbage, at hendes område af byen også var mørkelagt. Min Skat gik i seng og ærerede sig over, han så ikke kunne komme til at læse og jeg fandt en lille lommelygte frem, så jeg kunne se at børst tænder samt komme på toilettet.

Jeg havde lige stillede lommelygten på hylden under spejlet i badeværelset, så jeg kunne se at børste tænder, da lyset kom tilbage. Jeg gik ind i soveværelset, hvor min Skat var i gang med at stille vores clockradio, og jeg ringende til min veninden i Rønnebærparken for at fortælle hende, at vi nu havde fået strøm. Det havde hun også, men hendes fjernsyn viste kun sne.

Imens min veninde i Rønnebærparken og jeg talte sammen, dykkede lyset så igen, men det nåede dog ikke at være væk så længe, at vi bemærkede det ud over ved, at vores teleforsvarer bippede, ganske som den plejer at gøre det, når strømme har været afbrudt, men min veninden i Rønnebærparken var atter blevet mørkelagt, hvilket så for øvrigt var for tredje gang i aften.

Min veninde i Rønnebærparken og jeg afsluttede vores samtale, for jeg ville gerne i seng, men først ville jeg lige børste tænder samt på toilettet og derfor opdagende jeg, at vi nu var blevet tørlagt, for vi havde ingen former for brugsvand. Så endnu en gang viste det sig at være en rigtigt god ide, at jeg altid har nogle liter vand stående i nogle plastik flasker.

Jeg var lige gået i seng og min Skat have lige slukket lyset, da vores telefonsvarer igen bippede, hvilket vil sige, at der igen har været et korvarigt udfald i strømforsyningen og derfor satte jeg min mobiltelefon til at vække os et par minutter efter vores clockradio skal går i gang i morgen tidligt, så vi er sikker på, vi vågner til tiden i morgen tidlig også selv om strømmen forsvinder igen i løbet af natten.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), kylling i karry med fint revet løg, der er pyntet med en håndfuld rosiner, og dertil nogle skriver rugbrød.

Nu, hvor jeg stort set er blevet helt færdigt med at pakke alle de mange meget forskellige ting, der har udgjort oppyntningen til julen– og vinteren samt vores snelandskaber 2010, væk, så er reolerne inde i vores stue godt nok blevet så underlige bare …

… samt tomme …

… og lige nu har jeg allermest lyst til at finde nogle af alle mine mange dejlige ænder frem fra diverse skabe samt skuffer, så de kan komme til at stå til hygge samt pynt på de ret så øde reoler, men jeg gør det ikke af frygt for, de skal komme til at tage skade under den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vanderør, der skal finde sted i vores lejlighed.

Så indtil videre er den eneste af mine ænder, der for lov til at stå fremme, den jeg fik i mit pakkekalender den 24. december sidste år, og den er jo hurtig at flytte, når det bliver aktuelt.

Da jeg havde nydt min morgenmad og min morgenthe samt skrevet et lille bitte indlæg på min blog, så gik jeg i gang med at finde de allersidste af de ting, der har udgjort oppyntningen til julen 2010, frem, så de kan blive pakket ned.

Det vil sige glasskålen, er er formet som et juletræ, samt de to små røde hjerteformet porcelænskål og den hvide hjerteformet porcelæns slikskål, blev lige vasket af samt tørret, før jeg gik i gang med at pakke det hele ned i en af de store papkasser fra Haribo …

… så nu mangler jeg kun at pakke lyskæderne samt den lysende isbjørn, den lysende nisse, den lysende snemand samt lystorvet med de to nisser, der lige nu hygger og pynter ude på vores altan, ned, så har vi fået sagt det endelige "Farvel" til julen 2010.

Imens jeg har været 100% fuldtids hjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille opsparing, der har forsørget mig siden den 16. juni 2008, hvor jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet, har jeg på alle hverdagmorgerne tilladt mig at bruge tid på at nyde min morgenmad samt min morgenthe samtidigt med jeg skrev lidt på min til tider yderst forsømte blog.

Denne vane holder jeg stadigvæk fast ved, for på den måde når jeg dog trods alt at skrive bare et lille bitte indlæg på min blog stort set hver dag. For desværre har der i den omtalte periode været flere dage, hvor jeg slet ikke har haft det godt nok til at sidde foran min computer og derfor er blogskrivningen heller ikke blevet til noget de dage. Den slags dage vil der desværre nok ind imellem forsætte med at komme nogle af, selv om jeg sangens kan undvære dem.

Lige for tiden er jeg desværre igen inde i en af de der yderst dumme perioder, hvor jeg simpelhen bare ikke har det i mig, der skal til, for at jeg dagligt kan nå ret meget mere end lige akkurat det allermest nødvendige og da vi samtidigt nærmere os det tidpunkt, hvor håndværkerne skal i gang med den del af udskiftningen af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, og da vi stadigvæk endnu ikke ved noget som helst om, hvor omfattende det bliver ( skal vi for eksempel rive hele eller kun en del af vores køkken ned ? ) så har jeg lige for tiden valgt at bruge min sparsommelige energi på nogle af de praktiske opgaver, jeg godt kan foretage mig allerede nu og som under alle omstændigheder skal være overstået, før håndværkerne går i gang.

Det er altså ikke fordi, jeg mangler lysten til at blogge, men simpelhen fordi jeg bare ikke har hverken det fysiske eller det psykisk overskud til at gøre det, der er ret så stille på min blog lige for tiden.

Rent faktisk så skriver jeg lige for tiden dagligt titler på flere indlæg på min efterhåndens meget lange liste over indlæg, jeg meget gerne vil skrive på min blog på et eller andet tidspunkt, når jeg endeligt har fundet overskudet samt tiden til at gøre det. Spørgsmålet er så bare, hvornår jeg kommer i gang med at skrive bare nogle af dem, hvis jeg da nogensiden kommer til at gøre det.