… at det er lørdag den 23. august 2025 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 100 dage til, det er den første december 2025 og at der dermed også er lige præcist 100 dage til, vi må åbne den allerførste låge i årets julekalender samt den allerførste gave i årets pakkekalender ?
For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagene slutter, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag den 23. august 2025 slutter de frygtede Hundedage, der startede den 23. juli 2025. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.
Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til Jorden.
Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om, at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som “et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte“.
Med Hundedagens slutning slutter altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men altså også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes slutning desværre også, at sommeren er ved at være slut samt at efteråret med den efterfølgende vinter allerede er ved at være på vej til vores breddegrader.
… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.
Nu er det fem år samt femten uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… at når det er fredag den 22. august 2025 i dag, så betyder det, at der så er lige præcist 100 dage til, det er den første søndag i advent samt til vi må åbne den allerførste gave i årets adventskalender ?
For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Symforians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Symforians dag og dagen er officiel mindedag for en ung romersk mand, der i år 179 led martyrdøden ved halshugning, da han ikke ville ofre til gudinderne i Cybeletemplet og pudsigt nok så er det det eneste man ved om ham.
I det gammel danske bondesamfund betragtede mange Sankt Symforians dag som efterårets officielle startdato altså lige som vi nu gør det med den 1. september.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Symforians dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde cirka ti grader og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.
Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er høj klar blå med kun ganske få små skyer, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en halvlun, smuk samt solrig sommerdag.
… allerede nået til år 2025s 234. dag samt 34. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 34. hele weekend.
… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Johanne Bille roman “Boghandel Blåregn” …
… jeg købte den 27. juni i år og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.
Nu er det fem år, fjorten uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburet i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.